Gode råd til online møder

Virtuelle møder er mindre engagerende end at mødes personligt. Det er derfor vigtigt med struktur på dine online møder:

Mødeleder

  • Hvis det ikke er givet på forhånd, så aftal, hvem der er mødeleder.
  • Begræns møderne til dem, der skal deltage aktivt. Det er fristende, at bruge møder til at orientere mange mennesker, men folk der ikke har noget aktivt at byde ind med mister fokus og ender med ikke at følge med. Dette er også et godt råd ved personlige møder, men ekstra vigtigt online.
  • Hold møder i mindre grupper. Heller 3 mindre møder end et stort med mange deltagere, hvor kun dele er relevant for dem.
  • Mødelederen skal sørge for en dagsorden, som distribueres til alle inden mødet.
  • Aftal på forhånd, hvem der evt. skal præsentere noget for andre.
  • Hold chatten åben under mødet og bed folk om at sætte sig på talerlisten via chat.
  • Sørg for at kun èn person taler ad gangen. Brug chatten som talerliste.
  • Sørg for at der er en referent. Man kan evt. bruge notefunktionen, så kan alle følge med undervejs.

Mødedeltager

  • Test dit udstyr inden mødet: virker mikrofonen, virker video. Bedste metode er at lave en aftale om et kort online møde med en kollega eller CfA IT, hvor man kan være på telefonen samtidig.
  • Man kan teste ved at gå til kalender og klikke “Møde nu”.

  • Her kan man med det samme se om ens video virker og man kan trykke på tandhjulet for at se ens indstillinger.

  • Under indstillinger kan man også foretage et testopkald.
  • Vær klar til mødet: log på 5 minutter før det starter.
  • Hold dit kamera tændt under mødet. Ansigtsudtryk, mimik og reaktioner er en stor del af kommunikationen.
  • Sluk din mikrofon, når du ikke taler. Den kan skabe unødig støj.
  • Sæt dig på talerlisten via møde chatten og vent til mødelederen giver dig ordet.
  • Hold fokus under mødet. Det er fristende lige at tjekke noget på internettet, men andre kan ikke se om du følger med eller ej, og pludselig er du gået glip af en masse.

God fornøjelse derude.